Gå til hoved indhold

Økonomi

Økonomi

Nogle af omkostningerne til de nævnte indsatser afholdes som en del af større indsatsområder. Således
bliver vedligehold af vejene finansieret over kommunens drifts- og anlægsmidler til kørebaner, mens
trafiksaneringstiltag på baggrund af trafiksikkerheds- eller fremkommelighedsmæssige forhold indgår i den
samlede prioritering af projekter i kommunens arbejde med trafiksikkerhed.

Der blev i forbindelse med Støjhandlingsplan 2021-2026 afsat en årlig pulje på 500.000 kr. i perioden 2021-
2026 til udvikling af tiltag, der kan medvirke til reduktion af trafikstøj. Midler fra puljen har bl.a. været
benyttet til at indgå i Silent City, der er et partnerskab og Living Lab for trafikstøj med deltagelse af 13
kommuner og Region Hovedstaden, til analyse af de støjmæssige konsekvenser af nedsættelse af
hastigheder og etablering af støjskærme samt til afholdelse af borgerworkshoppen STØJ LAB og opfølgning
på den.