Referat af den offentlige høring

Den offentlige høring af Gentofte Kommunes Støjhandlingsplan 2024 blev gennemført i perioden 21. marts 2024 til og med den 16. maj 2024.

Referat af denne høring kan læses i høringsnotatet nedenfor:

Høringsnotat Støjhandlingsplan 2024

Resume af indkomne henvendelser i høringsperioden med bemærkninger og sammenfatning. Ved indsigelsesfristens udløb den 16. maj 2024 havde Plan og Byg modtaget 10 høringssvar.

Bemærkningerne omhandler følgende emner:

• Emne 1: Støjreduktionstiltag
• Emne 2: Hastighed
• Emne 3: Diverse forslag
• Emne 4: Konkrete spørgsmål og øvrige bemærkninger

Emne 1: Støjreduktionstiltag

Der opfordres til, at opsætning af støjskærm langs Helsingørmotorvejen samt langs flere kommunale strækninger opprioriteres.

Blandt andet nævnes støjhegn ved institutioner i nærheden af trafikerede veje, samt en støjskærm langs Gentofte Sø, hvor holdningen er, at en høj grøn skærm skæmmer mindre end støjen.

Det spørges også ind til mulighederne for at få opsat støjskærm langs Lyngbyvejen (på kommunal vej og ikke på motorvejen) specifikt med fokus på afkørslerne.

Der foreslås en plan for støjskærme ved alle jernbanebroer (finansieret om nødvendigt at kommunen selv).

Det foreslås at undersøge muligheden for at opsætte diffraktions-værn (”WHIS@wall”).

Eksisterende støjskærm langs Helsingørmotorvejen har ringe virkning og bør erstattes af skærm, der reducerer støjen frem for at reflektere, som det sker nu med skærm lavet af glas.

Desuden opfordres der til at have overdækning af Helsingørmotorvejen som det ultimative mål. Det nævnes, at det indvundne areal kan bidrage til finansieringen.

Der opfordres til udskiftning af slidlag med støjreducerende asfalt på vejene generelt og mere specifikt på blandt andet Bernstorffsvej, Strandvejen og Maglegårdsvej.

Bemærkninger:

Støjskærm langs Helsingørmotorvejen:
Det er Vejdirektoratet, der har ansvaret for at reducere støjen fra statens veje og dermed også opsætning af støjskærmene langs Helsingørmotorvejene. Vejdirektoratet har haft Støjhandlingsplan for statens veje 2024-2029 i offentlig høring. Gentofte Kommune sendte den 25. juni 2024 sit høringssvar til Vejdirek-toratet, hvor i det anføres, at hastigheden på Helsingørmotorvejen bør sættes ned fra 90 km/t til 60 km/t, at overdækning af motorveje bør gives en selvstændig behandling i handlingsplanen, at statens pulje til støjbegrænsende tiltag bør øges og at Gentofte Kommune meget gerne vil fortsætte dialogen om op-sætning af støjskærme langs Helsingørmotorvejen samt at Gentofte Kommune gerne ser de støjbegræn-sende projekter ved Ørnegårdsvej og Jægersborgvej fremmet.

Gentofte Kommune vil således fortsætte dialogen med Vejdirektoratet med henblik på at få opsat støj-skærme langs de strækninger på Helsingørmotorvejen og Motorring 3, der fortsat mangler afskærmning.

Ifølge Vejdirektoratets Støjhandlingsplan 2024-2029 opføres de fleste skærme med en overflade (fx aluminium med elementer af gennemsigtigt akryl) mod vejsiden, der forhindrer, at støj kan reflekteres til den anden side af vejen.

Støjskærme på kommunale strækninger, herunder Lyngbyvejen:
Støjskærme placeret langs Lyngbyvejen vil indgå i kommunens dialog med Vejdirektoratet om støjafskærmning af Helsingørmotorvejen.

Støjafskærmning ved institutioner:
Der er ikke aktuelle planer om etablering af støjafskærmning generelt ved institutioner i nærheden af trafikerede veje. Det vil i konkrete tilfælde, hvor det skønnes hensigtsmæssigt og muligt blive overvejet, om der skal etableres støjafskærmninger.

Støjskærm langs Gentofte Sø:
Gentofte Kommune har fået foretaget en analyse af virkningen af etablering af en støjskærm placeret langs Helsingørmotorvejen ud for Gentofte Sø. Analysen viste, at en støjskærm med en højde på 6 meter vil være det, der med det nuværende støjniveau giver den bedste støjreducerende effekt ift. etableringsudgiften på mellem 16 og 20 mio. kr. Gentofte Kommune valgte efterfølgende ikke at gå videre med projektet, da det blev vurderet til at være for dyrt i forhold til den støjreducerende effekt samtidig med, at en støjskærm af denne størrelse blev vurderet til at ville skæmme naturområdet omkring Gentofte Sø. Viser der sig andre mere hensigtsmæssige løsninger, vil Gentofte Kommune tage disse under overvejelse.

WHIS@wall:
En såkaldt WHIS@wall er en alternativ støjreducerende installation, der angives at kunne bidrage væsentlig til støjreduktion. Den er som udgangspunkt blot en 1 m høj barrierer, der virker ved diffraktion (afbøjning af lyden). Metoden har været afprøvet i Vallensbæk, hvor resultatet ikke gav den forventede effekt. Gentofte Kommune vil afvente yderligere forsøg.

Støj fra jernbaner:
I Gentofte Kommune ligger lange banestrækninger, hvorfor støj fra toge har betydning. Støjen er dog ikke på niveau med støjen fra fx motorveje. Gentofte Kommune vil arbejde for, at den ansvarlige myndighed, BaneDanmark, fremmer tiltag, der kan reducere støjafkastet fra togene. I BaneDanmarks støj-handlingsplan er det anført, at strategien er, at skinnerne slibes, hvorved støjafgivelsen bliver mindre.

Overdækning af Helsingørmotorvejen:
Gentofte Kommune planlægger at gennemføre en screening af en mulig overdækning af Helsingørmotorvejen i Gentofte Kommune. Det er forventningen, at screeningen igangsættes i efteråret 2024.
Screeningen skal bl.a. afdække forskellige konstruktionsformer, fysiske forhold og støjreduktionspotentialer samt erfaringsbaserede anlægsoverslag.

Støjreducerende asfalt:
Gentofte Kommune anvender ikke SRS-belægninger, fordi deres støjreducerende effekt aftager forholdsvis hurtig over tid, og fordi de kræver særlig vedligeholdelse, især når kørehastigheden er mindre end 80 km/t. I stedet anvendes traditionelle belægninger, der er udviklet, så de har en støjprofil, der matcher SRS-belægningernes, men med længere holdbarhed og bedre kørekomfort.

I de kommende år forventes der udlagt nyt slidlag på udvalgte strækninger i kommunen. Det er endnu uvist hvilke, det drejer sig om.

Ændringsforslag:
Ingen

Emne 2: Hastighedsnedsættelser

Der opfordres til at arbejde videre på at få nedsat hastigheden på Helsingørmotorvejen. Der sættes spørgsmålstegn ved det videre arbejde og dialogen med Transportministeriet. Hvad er næste skridt?

Der opfordres ligeledes til en hastighedsnedsættelse på Høegshmindevej/Smakkegårdsvej til 40 km/t.

Forslag om, at der etableres trafikdæmpende foranstaltninger, for at sænke hastigheden og dermed reducere støjen

Forslag om at opsætte stærekasser, for at sikre overholdelse af reducerede hastighedsgrænser.

Det frarådes at have fokus på hastighedsnedsættelser, da det blot vil flytte trafikken fra de store veje over til de mindre og roligere veje.

Bemærkninger:

Helsingørmotorvejen:
Helsingørmotorvejen og Motorring 3 er statslige veje, hvor Vejdirektoratet er vejmyndighed. Gentofte Kommune har mulighed for at komme med ønsker om hastighedsnedsættelse på motorvejene, men det er i sidste ende Vejdirektoratet (og Transportministeriet), der under politiets samtykke, bestemmer ha-stigheden.

Gentofte Kommune arbejder løbende for at påvirke de statslige myndigheder til at nedsætte hastigheden på statsvejene. Dialogen foregår direkte med Vejdirektoratet og Transportministeriet, men koordineres også igennem det kommunale samarbejde ”Silent City”, hvor Gentofte Kommune, samme med andre kommuner bl.a. løfter ønsker om hastighedsnedsættelser.

Kommunalbestyrelsen har i begyndelsen af 2022 bedt Vejdirektoratet om at nedsætte hastighedsgrænsen fra 90 km/t til 60 km/t på Helsingørmotorvejen. Den 26. april 2022 modtog Gentofte Kommune svar fra Vejdirektoratet om, at det ikke vurderes trafikalt hensigtsmæssigt at ændre den eksisterende hastighedsbegrænsning på 90 km/t. På baggrund af afslaget fra Vejdirektoratet har Gentofte Kommune sendt breve til transportministrene i henholdsvis juni 2022 og i marts 2023 med opfordring til at hastigheden nedsættes. Gentofte Kommune vil fortsætte arbejdet for, at en hastighedsnedsættelse kan blive en realitet.

Hastighedsdæmpning på kommunale veje:
Gentofte Kommune kan som vejmyndighed komme forslag til hastighedsnedsættelse på de kommunale veje. For at nedsætte hastigheden fx fra 60 til 50 km/t eller 50 til 40 km/t på kommunale veje kræver det godkendelse af Nordsjællands Politi.

Gentofte Kommune følger løbende hastighederne på vejene og prioriterer indsatser på strækninger, hvor der er et hastighedsproblem. Samtidig prioriteres ændring af hastighedsgrænsen til 50 km/t på de veje, hvor grænsen i dag er 60 km/t samt etablering af 40 km/t zoner i boligområder og på skoleveje.

Der mangler på nuværende tidspunkt en endelig afklaring af, om lovgivningen giver mulighed for at nedsætte hastigheden til 40 km/t på de overordnede trafikveje, hvilket vanskeliggøre planlægning og nedsættelse af hastighedsgrænser på klasse 1 og 2 veje i Gentofte Kommune.

På klasse 4 veje, kan der efter beboernes ønske, etableres fartdæmpere ved borgerfinansiering.

Mere end en fjerdedel af alle veje i Gentofte Kommune er hastighedsnedsat til under 50 km/t. Disse veje er hovedsageligt klasse 3 og 4 veje.

Gentofte Kommune har et ønske om at trafiksanere Høegshmindevej/ Smakkegårdsvej, herunder at sænke hastigheden. Projektet er dog stadig i planlægningsfasen, og det er endnu ikke afklaret, hvornår og hvordan det kan realiseres.

På Lyngby Omfartsvej er hastigheden sat ned fra 90 km/t til 70 km/t.

Trafikdæmpende foranstaltninger for at sænke hastigheden:
Hvis hastigheden på vejen ligger over det ønskede, skal der som udgangspunkt altid etableres fartdæmpere på vejen. Dette gælder også hvis hastighedsgrænsen skal sænkes. Hvis den målte hastighed ikke er for høj, kan hastighedsgrænsen i nogle tilfælde dog sænkes uden yderligere tiltag, hvis politiet tillader det.

Drop hastighedsnedsættelse:
Hastighedsnedsættelser er et virkemiddel, der har en positiv effekt på støjen fra vejene. Det bør i givet fald foretages på baggrund af trafikanalyser samt andre supplerende tiltag, så problemerne ikke blot flyttes til andre strækninger. Gentofte Kommune ønsker derfor i fremtiden at gøre brug af dette virkemiddel, hvor det er muligt og er hensigtsmæssigt.

Når hastigheden sænkes, kan det have en række positive effekter:
• Ved at nedsætte hastigheden på de mindre veje flyttes trafikken til de større veje, som er designet til at bære meget trafik.
• Støjniveauet vil sænkes.
• Trafiksikkerheden for alle trafikanter vil for forbedres.
Samtidig kan hastighedsnedsættelse give afledte trafikale udfordringer:
• En hastighedsnedsættelse på de større veje til en lavere hastighed end 50 km/t kan overflytte trafik til de mindre veje, hvis hastighedsgrænse på disse fortsat er 50 km/t. Da hastighedsforskel-len kan gøre det mere attraktivt at benytte de mindre veje.
• Øgede omkostninger til etablering og vedligeholdes af fartdæmpere.
• Fartdæmpere kan øge støjniveauet lokalt ved nedbremsning og acceleration ved gennemkørsel af fartdæmperen.
Gentofte Kommune foretager altid en konkret trafikal vurdering eller trafikanalyse inden enkelte projekter realiseres, men ser generelt både støjmæssige og sikkerhedsmæssige fordele ved at lavere hastighedsgrænser.

Stærekasser:
Stærekasser er opsat af Vejdirektoratet på strækninger, hvor der er større risiko for trafikulykker og for høj fart. De nuværende placeringer er en del af et nationalt pilotprojekt og blev udvalgt på baggrund af Vejdirektoratets ulykkesstatistik samt Rigspolitiets vurdering. Evalueringen er gennemført og viser positive effekter på hastighederne. Evalueringen danner grundlag for videre politiske drøftelser af, hvordan hastighedskontrollen fremover skal indrettes i Danmark.

Det er på nuværende tidspunkt ikke en mulighed for den kommunale vejmyndighed at opsætte stærekasser.

Ændringsforslag:
Ingen

Emne 4: Diverse forslag

Det foreslås, at kommunen stiller krav i lokalplanerne om, at facader mod støjkilder skal beklædes med støjabsorberende materiale, så støjen ikke reflekteres.

Der foreslås en miljøzone i hele kommunen, hvilket angives at have flere positive effekter; herunder færre biler, varebiler, lastbiler og busser, hvilket betyder mindre støj og mindre emission af forurenende partikler.

Der foreslås en betalingszone, som kan være med til at finansiere de forskellige støjreducerende tiltag.

Det foreslås, at kommunen planter flere vejtræer og anlægger klimabede som led i støjreduktionsstrategien, da det ikke kun bidrager til støjreduktionen, men også giver bedre luftkvalitet, skygge og optager store dele CO2 og vand fra klimaforandringerne.

Der foreslås restriktioner for lastbiler på Jægersborg Alle og Ordrupvej.

Bemærkninger:
Krav om støjabsorberende facader i lokalplaner
Der stilles krav i lokalplanerne om overholdelse af Miljøstyrelsens grænseværdier for støj på udendørs opholdsarealer, for at støjsikre beboerne i det pågældende byggeri. Der stilles ligeledes krav om, at støjniveauet på facader af nybyggeri ikke må overstige 46 dB før ibrugtagning. Der kan ikke stilles krav om støjabsorberende facader på nybyggeri for at beskytte omgivelserne for evt. reflekterende støj. Hvis det i konkrete tilfælde viser sig, at en sådan løsning er nødvendig for, at de lovgivningsmæssige støjkrav iagttages, vil Gentofte Kommune lade det indgå i projektet.

Etablering af en miljøzone:
For at oprette miljøzoner skal der indgives en ansøgning til Miljøstyrelsen med henblik på at få en tilladelse til etablering af miljøzoner på de veje, som opfylder kriterierne i miljøzonebekendtgørelsen om at være;
1) et større sammenhængende byområde på mindst 2 km2
2) hvor der er betydelig trafik (en årsdøgntrafik på en eller flere veje på omkring 500 tunge køretøjer eller 1.500 varebiler), og
3) hvor luftkvalitetsbekendtgørelsens grænseværdierne for partikelforurening er overskredet.

Det primære fokus i miljøzoner er således luftkvalitet og partikelforurening, ikke støj.

Gentofte Kommunes har undersøgt mulighederne for at indføre miljøzoner i kommunen. Det blev i den forbindelse konstateret, at partikelforureningen ikke har et omfang, der gør det muligt.

Beplantning af vejtræer og klimabede:
Gentofte Kommune arbejder med begrønning af veje og pladser og har et ønske om at styrke det grønne i bybilledet. Når der skal udføres større anlægsarbejder på de kommunale veje, herunder fx fjernvarme-projekter, indgår Park og Vej i koordineringen, hvor muligheden for at etablering af fx træer og nye vej-bede indgår i overvejelserne.

Restriktioner for lastbiler:
Jægersborg Alle og Ordrupvej er begge klassificeret som Vejklasse 2 – sekundær trafikvej. Her prioriteres trafikafvikling højt, og vejene har en funktion af gennemkørselsveje i området. En restriktion for lastbiler på disse strækninger vil hverken begrænse trafikmængden eller støjgenen i kommunen, men blot flytte trafikken til de omkringliggende veje, hvor belastningen vil være den samme eller potentielt større.

Ændringsforslag:
Ingen

Emne 7: Konkrete spørgsmål og øvrige bemærkninger

1. Det projekterede trafiksaneringsprojekt på Smakkegårdsvej/Høeghsmindevej skulle være i projektfasen nu, men vi grundejere har intet hørt?

2. Når I påpeger, at motorvejen er den mest støjende, hvorfor tillader Gentofte Kommune opførelsen af ungdomsboliger på Ørnegårdsvej? Er byggeret en skjult mulighed for senere at kræve hastigheden ned-sat til 0 på motorvejen?

3. Støj fra Gentofte Station er tydelig i haven og ved åbne vinduer, både når togene sætter i gang, men også ved ind- og udtjekning på rejsekortterminalerne.

4. Et ønske om etablering af cykelsti på Jægersborg Alle samt vejtræer langs Ordrupvej.

5. På baggrund af flere (5) trafikuheld grundet for høje hastigheder med store konsekvenser til følge opfordres der til at få sat hastigheden ned til 50 km/t i starten af Bernstorffsvej. Der ønskes en løsning med ét spor kombineret med hastighedsnedsættelse – som f. eks etableret længere henne af Bernstorffsvej og på Tuborgvej.

Bemærkninger:
Ad. 1: Gentofte Kommune har fortsat et ønske om at trafiksanere Høegshmindevej/Smakkegårdsvej, herunder at sænke hastigheden. Projektet er dog stadig i planlægningsfasen, og det er endnu ikke afklaret, hvornår og hvordan det kan realiseres.

Ad. 2: Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af almennyttige ungdoms- og familieboliger. Gentofte Kommune oplever et stort behov for boliger til kommunens unge og Gentofteborgere med boligsocialt behov. Kommunen undersøger løbende alle muligheder for placering af de fornødne boliger. Blandt de få ubebyggede arealer, som kommunen råder over, er der kun fundet få brugbare placeringer. Boligerne opføres, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser iagttages.

Ad. 3: Støjen fra jernbanen og omkring stationerne er BaneDanmarks ansvar og bliver behandlet i deres støjhandlingsplan.

Ad. 4:
Cykelsti på Jægersborg Allé:
I forbindelse med den gennemførte byfornyelse/forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter blev det besluttet, at der ikke skulle anlægges cykelstier på Jægersborg Allé. En cykelsti vil indebære nedlæggelse af parkeringspladser, som er prioriteret af hensyn til de handlende og butiksdrivende. I stedet er der blevet etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger mhp. at prioritere både cyklister og parkeringsmuligheder for handlende i bil.

Vejtræer langs Ordrupvej:
Gentofte Kommune arbejder med begrønning af veje og pladser og har et ønske om at styrke det grønne i bybilledet. Når der udføres større anlægsarbejder på de kommunale veje, herunder fx fjernvarmeprojekter, indgår Park og Vej i koordineringen og vurderer i den forbindelse muligheden for etablering af fx træer og nye vejbede. Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om et større samlet projekt med fokus på begrønning af Ordrupvej.

Ad. 5:
I 2024 har Gentofte Kommune udarbejdet et ideoplæg til udviklingen af Bernstorffsvej, hvor hastighed og trafik er en del af projektet. I planen peges bl.a. på hastighedsnedsættelser og indsnævring af vejbanen til et spor. Ideoplægget vil danne baggrund for det videre arbejde med at konkretiserer mulige projekter på strækningen.

Ændringsforslag:
Ingen

Sammenfatning:
Høringen har ikke givet anledning til ændringsforslag i Gentofte Kommunes Støjhandlingsplan 2024.